Til indhegning af får og geder anbefaler LIME HEGN galvaniseret Tornado nethegn med 2,5 mm high-tensil tråde og tightlock knude. Fordelen ved Tornado hegn er, at den kan klare en kraftig opstramning og dermed give en ”trampolin”-effekt. Pæleafstanden kan også øges i forhold til andre typer nethegn. Denne type nethegn kombineret med 1-2 strømførende tråd sikrer et rigtig godt og stabilt hegn til får og geder.
Som et alternativ kan et galvaniseret nethegn med knyttede knuder bruges. Denne type fås i mange forskellige højder og maskestørrelser (haretæt).
Til indhegninger af får og geder i bakket terræn og ved folde, som skal bruges i en kortere årrække, vil LIME HEGN anbefale et hegn af 4-6 strømførende tråde.
For alle typer hegn monterer LIME HEGN på enten trykimprægnerede fyrretræspæle eller Robinia/akacietræpæle. Pæleafstanden varierer fra 4-8 meter afhængig af nethegnstype, terræn og jordbundsforhold.
Til midlertidig fold eller stribegræsning vil LIME HEGN anbefale brug af polytråd og hvide plastikpæle, som sikrer en god synlighed, minimal afledning, og som er nemme at flytte.
LIME HEGN sælger også strømførende EL-Nethegn, som kan bruges til mindre indhegning og intern foldadskillelse.
Led
Til led bruger LIME HEGN gerne fjederled eller ledhåndtag med en kraftig fjeder og en 2,0 mm blød tråd.
For at sikrre en god strømføring i hegnet er det vigtigt, at der bliver gravet jordkabel ned under ledet. LIME HEGN bruger et 2,5 mm jordkabel trukket i kabelrør nedgravet i 20-30 cm dybde. Det sikrer, at jordkablet ikke beskadiges af færdsel gennem ledet og giver sikkerhed for en effektiv strømføring.
For den ultimative led- og foldåbning vil LIME HEGN anbefale trælåger eller stållåger, som fås i forskellige udformninger og dimensioner.
Se ogå låger-stenter-færiste ->
Spændingsgiver
LIME HEGN sælger og monterer forskellige typer spændingsgivere alt efter hegnstype, hegnslængde og bevoksning i hegnslinjen. Kontakt os for nærmere info.
Andet
LIME HEGN sælger også andet udstyr til fåre- og gedehold ->
Hegn til grise
Ved indhegning af grise er der flere muligheder – afhængig af besætningens størrelse, terrænnet, osv. - kontakt LIME HEGN for mere info.
Fårehegn
Fårehegn med gitterlåge
Foderhække til får
Forskelige grinder og fangefoldssystemer til får